Lancering på Biler for Alle i Herning Messecenter

På biludstillingen i Messecenter Herning: Biler for alle, præsenterede "Caprino" den danske udgave af Bjergkøbing Grand Prix spillet. Med på messen var Ivo Caprinos søn og barnebarn, der begge er involveret i udarbejdelsen af spillet. Remo som instruktør og kunstnerisk ansvarlig og Mario som chefprogrammør.

Spillet er bygget over det herlige persongalleri og fantasiramme fra Bjergkøbing, hvor det igennem 15 spil af forskellige art drejer sig om at samle bildele til Il Tempo Gigante. Dem er der op til 62 af og med 100 forskellige måder at samle dem op på, er der mange timers underholdning til alle i familien. "I tillæg dertil er der også 12 forskellige aktiviteter, f.eks. skal puslespil og dam", forklare Mario, der under hele messen har demonstreret spillet for de interesserede - og dem var der mange af!

Mario Caprino fortæller om Bjergkøbing spillet

Ludvigs labyrint - en af spillets mange spil!
(klik for stort billede)
Familiespil
"Spillet  henvender sig til hele familien", fortæller Mario. "Hver person har sin spiller og det er muligt via et handicapsystem, at spille mod hinanden i familien".

Spillet er også udformet således, at det er f.eks. er muligt at få broncemedalje i de fleste spil, hvorimod det er svært at opnå guldmedalje. Opnår man f.eks. 2000 point i Ludvigs Labyrint får man en broncemedaljen og en billdel ud af sine anstrengelser. Der udover ligger der forskellige bildele gemt rundt omkring i spillet.
Selvfølgelig er der også mulighed for at race, "men det er kun 2% af hele spillet", fortæller Mario Caprino. I øvrigt er der flere forskellige muligheder for at køre race i forskellige biler.

Det er muligt ret hurtigt at komme i gang med at køre race, men som man kommer igennem spillet og får samlet bildele, kan man opgradere og forbedre sin Il Tempo Gigante.

(klik for stort billede)

Et af spillets mange aktiviteter
(klik for stort billede)
Interaktive aktiviteter med Ludvig, Theodor og Sofus
Blandt spillets muligheder er der som nævnt 12 aktiviteter, som spænder vidt. Bl.a. kan man spille forskellige brætspil, komponere musik og som det ses, farveligge forskellige billeder.

Spillet er således ikke kun et spil, men: "vi prøver også at være lærerig", fortæller Mario.
Succes i Norge
"Spillet blev udgivet i fjor i Norge", fortæller Mario Caprino, "og der solgte det 101.000 eksemplar og det er mere end noget andet computerspil. Diablo 2 solgte 17.000". Man regner med, at der blandt køberne må være folk der aldrig tidligere har købt PC-spil.

På dansk
Til PC-spillet har man lavet 74 min ny animation af figurerne fra Bjegkøbing og til den danske udgave har man ikke "dubbet" personerne, men faktisk lavet animationerne om, så figurernes mundbevægelser og mimik, passer til figurernes tale. De danske stemmer Frits Helmuth, Vigga Bro, Dick Kaysø og Ulf Pilgaard.

Den danske udgave koster knap kr. 400,- og da filmen er godt kendt i Danmark spår bagmændene et pænt salg her i landet.