Succesfuldt norsk PC-spil i enestående
dansk version
PC-spillet om Bjergkøbing Grand
Prix
Efter
at have slået alle salgsrekorder for computerspil i Norge, kommer PC-spillet om
Bjergkøbing Grand Prix endelig til Danmark med en perlerække af danske skuespillere
i hovedrollerne
Er det virkelig muligt at lave et familievenligt computerspil af høj
kunstnerisk kvalitet, som oven i købet
ikke benytter vold som bærende element?
PC-spillet om Bjergkøbing Grand Prix har bevist at svaret er ja. Spillet har i
hjemlandet Norge solgt sensationelle 140.000 eksemplarer og har fået utroligt
flotte anmeldelser for både grafik, animation, historie og interaktivitet.
Bjergkøbingspillet har dermed åbnet et helt nyt stort marked for
familieunderholdning og har sat standarden for den familieorienterede
spilgenre. Af samme grund er spillet også netop nomineret til hele to EMMA
Awards, computerspillenes Oscar, i kategorierne ”Technical
Excellence/Animation” og ”Entertainment”.
Familie,
kvalitet og ingen vold
Tre generationer af den norske Caprino-familie, som også stod bag den originale
Bjergkøbing-film, har udviklet spillet, som 18 mand har brugt fire år på at
producere. Caprino er også er kendt for animationsklassikere som ”Den
standhaftige tinsoldat” og ”Karius og Baktus”. Caprinos kunstneriske og
forretningsmæssige motto har altid været: Familie, Kvalitet og Ikke Vold, og
disse kvaliteter ligger også bag udviklingen af PC- spillet om Bjergkøbing
Grand Prix.
- Behovet for familieunderholdning af høj kvalitet uden elementer af vold er
selvfølgelig ikke kun et norsk fænomen. Samtidig er filmen om Bjergkøbing Grand
Prix allerede et kultfænomen i Danmark, og Bjergkøbing-universet har en stor
stjerne hos mange danskere. Derfor har vi store forventninger til at spillet
også bliver en succes hos børn og voksne her i landet, fortæller spillets
instruktør Remo Caprino.
Danske kunstnere i Bjergkøbingspillet
For at optimere kvaliteten af den danske version har flere store danske
skuespillere lagt stemmer til spillets figurer.
- Frits Helmuth, Ulf Pilgaard, Dick Kaysø og Vigga Bro har med stor indlevelse
været med til at skabe en dansk udgave, som mange mener er noget af det bedste
vi til dato har set i et computerspil. Samtidig er Bent Fabricius Bjerres
originale musik med til at give spillet en helt unik stemning, fortæller Remo
Caprino.
Umiskendelig
Bjergkøbingstemning
PC-spillet om Bjergkøbing Grand
Prix er selvfølgelig baseret på den kendte og elskede kult- og familiefilm af
samme navn.
I et interaktivt miljø møder man igen Ludvig, Sofus, Theodor og de andre
hyggelige figurer, som man følger i mere end en times animerede scener i
enestående grafisk kvalitet. Her klikker man sig gennem udfordrende spil og
aktiviteter, og langsomt får man opbygget superbilen Il Tempo Gigante. I den store
finale får man selvfølgelig chancen for at køre bilen i det afgørende Grand
Prix.
Spillet er let at lære men svært at mestre og der ligger nærmest uendeligt
mange timers underholding for både børn og voksne gemt i Bjergkøbing-spillet,
der kan samle familien på tværs af alle generationer.
Il Tempo Gigante kommer til Danmark
PC-spillet om Bjergkøbing Grand Prix kan bl.a. købes på landets posthuse fra
uge 46, ligesom man fx kan få fat i spillet på bilmessen BILER FOR ALLE fra den
15. til 18. november i Herning.
På messen kan man også se fuld-skala versionen af Il Tempo Gigante, der
tidligere har kørt opvarmningsomgange ved Monacos Grand Prix og er en stor
attraktion over hele verden. I Herning vil bilen bl.a. indgå i arrangementet
”Kør med de kendte” til fordel for UNICEF, der også modtager et beløb pr. spil,
der bliver solgt på messen.
Yderligere oplysninger: KommunikationsKompagniet A/S, Henrik Groth (henrik@kkas.dk) eller Mikkel Messell (mikkel@kkas.dk ). Tlf. 3393 4422
Info til journalister: Denne tekst
kan downloades fra hjemmesiden www.bjergkobingspillet.dk.
Her findes også højtopløselige illustrationer og screenshots fra spillet.